Det skal du overveje inden du køber dit første ydernummer

Hvis du har uddannelsen og erfaringen til at starte din egen praksis, kan du her finde inspiration og vejledning til hvordan du kommer videre.

Det er en stor beslutning at skulle starte din egen klinik. Jeg vil sammenligne det lidt med at købe en grund og bygge et hus. Der er enormt mange beslutninger der skal træffes, mange flere end det er muligt at redegøre for her. Denne artikel tjener mere som inspiration og vejledning end en egentlig tjek-liste du kan vinge af. Den liste findes naturligvis også, men er mere drøj at tygge igennem.

Udover den fastsatte maksimale pris på 136% af de sidste 3 års omsætning [i](max goodwill-betaling), er der 3 overordnet ting der afgør prisen på dit kommende ydernummer. Når du skal tage stilling til om prisen er rigtig, er det en god idé selv at undersøge hvert punkt separat, for at se om du er enig med sælger om prisen, eller om- og hvor der er plads til forhandling.  

1. Udbud og efterspørgsel af ydernumre i området
2. Udviklingspotentiale og beliggenhed
3. Hvad der indgår i handlen af aktiver og passiver

Udbud og efterspørgsel

Bruger vi analogien med et husbyggeri, er ydernummeret din byggegrund. Hvis du skal købe ydernummeret fra en anden læge, skal du undersøge, hvor stor efterspørgsel der er fra andre læger i området. En god indikator er antallet af ledige 0-ydernumre i lægedækningsområdet. En anden indikator er antallet af praksishandler eller regionsklinikker. Specielt sidstnævnte vil indikere om du har en god mulighed for at forhandle dig til en fornuftig pris eller slet og ret, kan overtage ydernummeret gratis.

Udviklingspotentiale

Udviklingspotentialet for ydernummeret handler om – om du efter overtagelse, kan bruge det som basis for at udvide din virksomhed – måske med flere patienter, overtagelse af flere ydernumre eller andre muligheder. Størrelsen samt kvadratmeterprisen fra dit sted at drive praksis, kan fx give dig mulighed for at byde læger indenfor i et kompagniskab-/samarbejdspraksis og derfra starte et attraktivt lægeligt virksomheds-/arbejdsmiljø.

Aktiver og passiver

De aktiver og passiver der indgår i handlen har også stor indflydelse på prisen. Har klinikken en helt ny ”maskinpark” vil sælgeren gerne have sin investering dækket i handlen. En typisk afskrivning sker over 4 år, derfra bør maskinparken være forholdsvis billig at købe.

Køber du et ydernummer med et hus som aktiv, vil jeg råde dig til at få 2-3 objektive vurderinger af huset og derfra undersøge om huset potentielt vil falde eller stige i værdi over tid. Specielt hvis du køber mens ejendomsmarkedet er omkring sit højeste, bør du forhandle omkring prisen. Et for dyrt købt hus vil skade din forretning på specielt kort sigt.

Min tommelfingerregel er at du ikke skal betale mere end, hvad ydernummeret giver i basishonorar på ét år. Det vil sige, at et ydernummer med 1.000 patienter, bør ikke skal koste mere end 410.000 kr. ekskl. handlede aktiver. Skal du betale mere, begynder prisen at være for høj. Får du alt udstyr og andet relevant med i handlen, kan det komme oveni, men vær opmærksom på at få en generel værdifastsættelse af udstyret. Hvis det hele alligevel står til udskiftning skal du ikke indregne det som en værdi i handlen.

Nogle vil måske få kaffen glat i halsen, fordi de har betalt mere end det, men som med ejendomshandel, kan et for dyrt købt ydernummer, risikere at være en klods om benet for dig i årene femover. Se blot de læger, der i slut-80’erne og start-90’erne gav flere hundrede tusinder for deres ydernumre, for så at aflevere det gratis til en kollega eller regionen. Derudover vil en høj pris på ydernummeret give dig et lån, der alt andet lige vil koste dig en del i renter og låse dig fast i en årrække.

Får du ydernummeret gratis pga. lægemangel, kan du med fordel tage kontakt til den Kommune du vil nedsætte dig i og få en dialog omkring muligheder for nedsættelse og evt. et kommende samarbejde. Min erfaring er, at en åben dialog er værdiskabende og to gange tidligere har det, for mit vedkommende, udmundet sig i midler for over 15.000.000 kr. i direkte tilskud til opstarten. Min erfaring er, at regionerne er yderst tilbageholdende med at yde fleksible overtagelsesmuligheder, hvorfor kommunerne er de rette at gå i dialog med.

Desto større lægedækningsudfordringer en Kommune eller Region har, desto mere bør du drøfte mulighederne for andet end et godt samarbejde. Her er en liste over midler jeg har fået stillet til rådighed:

1. Udstyr
2. Inventar
3. Økonomistyring/revision
4. Personaleressourcer
5. Hus/lejlighed (med lav husleje)
6. og lign.

Det er vigtigt at dialogen foregår med respekt for begge parters situation, og derfor handler det ikke om at du SKAL HAVE, men afdækker muligheden for at begge parter får noget med fra mødet. Ideelt set bør du gå ind til mødet med noget at forhandle om. Det kunne være at du kunne blive plejehjemslæge, som dokumenteret hjælper kommunernes budgetter ved færre indlæggelser. Du kunne måske stille din person til rådighed for kommunen, således der kommer et optimalt samarbejde på beskæftigelses- og socialområdet. Alternativt være beredvillig til at stille op i forhold til at undervise kommunens hjemmesygeplejesker og SOSU’er i behandling/pleje af ældre/udskrevne borgere.

Ydernummer er på plads – hvad så nu?

Når du har købt/fået dit ydernummer og haft dialogen med alle involverede parter, er tiden inde til at se fremad. Med andre ord: grunden er købt - nu skal huset bygges. Hvordan vil du sammensætte din praksis, herunder;

1. Hvor mange patienter ønsker du?
2. Hvor mange ansatte ønsker du?
3. Hvem og hvilke faggrupper ønsker du at ansætte?
4. Indgå i en vagtring eller forsøge at skabe muligheder for at få en fleksibel indretning af praksis
5. Hvilke leverandører ønsker du at indgå aftaler med?
6. og lign.

Gode råd kan være dyre, men jeg hjælper gerne med at give dig noget sparring, hvis du brænder inde med nogle spørgsmål til køb af ydernummer/praksis eller indgåelse af leverandøraftaler.