CompuGroup Medical
Synchronizing Healthcare

Find ud af alt om visionen, missionen og de mennesker, der former CompuGroup Medical over hele verden.

Investor Relations
Eine Person tippt mit dem Finger auf ein Tablet-PC mit einer Investor-Relations-Präsentation
Job i CGM
CGM Global
Mehrere CGM-Flaggen

Dygtigste sundheds-IT virksomhed i 2024

24. september 2024

CompuGroup Medical kåret som årets dygtigste sundheds-IT virksomhed

Aarhus, Danmark – I en tid, hvor teknologi og sundhed smelter mere sammen og medvirker til forbedringer i patientbehandling og effektivisering af sundhedsområdet, har CompuGroup Medical opnået en markant anerkendelse. Bladet Computerworld har nemlig kåret CGM som Danmarks dygtigste sundheds-IT virksomhed i 2024. Denne hæder kommer som et resultat af vores vedvarende indsats for at levere innovative og pålidelige løsninger til en bred del af den danske sundhedssektor.

Ud over en imponerende placering i toppen af IT-sundhedsfeltet har CGM også markeret os stærkt på tværs af den danske IT-industri. Vi er derfor rangeret som nummer 9 på listen over dygtigste danske softwarevirksomheder og nummer 14 samlet over alle danske IT-virksomheder.

Henrik Aase, CGM General Manager Norway & Denmark, udtaler: "Vi er meget stolte over placeringen helt i toppen over de dygtigste danske sundheds-IT selskaber. Denne placering er et bevis på det hårde arbejde, som vores team har lagt i at udvikle og implementere løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder og samarbejdspartnere i sundhedssektoren – ikke bare her i landet, men i store dele af verden."

Hvad gør CGM til en frontløber i sundheds-IT?

CGM har i mange år været en nøglespiller inden for sundheds-IT, med en bred vifte af produkter og tjenester til kundegrupper som praktiserende læger og privathospitaler, fysioterapeuter og andre behandlere samt en lang række virksomheder og offentlige institutioner, der anvender vores software til at levere sundhedsydelser til borgere i hele Danmark.

CompuGroup Medical's succes er et resultat af vores dygtige medarbejdere og en klar vision om at forbedre sundhedsvæsenet gennem teknologi. Med denne nyeste anerkendelse fra Computerworld cementerer CGM vores position som en førende aktør i den danske sundheds-IT branche.

Stoltheden over resultatet

Den fornemme placering som Danmarks dygtigste sundheds-IT virksomhed er ikke kun en ære for CGM, men også en refleksion af vores mission om at forbedre sundhedsvæsenet gennem data og teknologi. "Denne anerkendelse motiverer os til at fortsætte vores arbejde med at levere god service til vores kunder", tilføjer Henrik Aase. "Vi er fast besluttet på at fortsætte med at levere løsninger, der hjælper sundhedspersonale med at fokusere på det, der virkelig betyder noget – patienterne".

CGM's rolle i fremtidens sundhedsvæsen

Som en global leder inden for sundheds-IT, med tilstedeværelse i over 50 lande, har CGM en unik mulighed for at påvirke fremtidens sundhedsvæsen på mange fronter. Vi arbejder kontinuerligt på at integrere nye teknologier såsom kunstig intelligens, maskinlæring og telemedicin i vores løsninger. Målet er at skabe mere intuitive og effektive systemer, der kan håndtere de komplekse behov i et moderne sundhedsvæsen.