CompuGroup Medical
Synchronizing Healthcare

Find ud af alt om visionen, missionen og de mennesker, der former CompuGroup Medical over hele verden.

Investor Relations
Eine Person tippt mit dem Finger auf ein Tablet-PC mit einer Investor-Relations-Präsentation
Job i CGM
CGM Global
Mehrere CGM-Flaggen

CompuGroup Medical søger ny medarbejder i Controlling

­­­­­Vi søger en Controller til vores hovedkontor i Aarhus

Er du evt. ny uddannet fra Handelshøjskolen eller har et par års erhvervserfaring fra en økonomifunktion, trives du med rapportering og opfølgnings opgaver? Befinder du dig godt i et miljø med højt tempo og mange forskellig artede opgaver og kender til vigtigheden af deadlines? Kan du se dig selv i en afdeling med højt til loftet og har du et ønske om at arbejde i et lille team tæt på den øverste ledelse? Kan du svare ja til disse spørgsmål, er stillingen som Controller i CompuGroup Medical måske noget for dig.

 

Jobbet

Dine primære opgaver vil bestå af indsamling og controlling af data til KPI’er og månedsrapporteringen i Danmark, vores søsterselskab i Norge og forefaldende hjælp i vore øvrige lande. Der vil i den forbindelse være opfølgnings opgaver og analyse opgaver i forbindelse med månedsrapporteringen, samt diverse adhoc opgaver. Dine nærmeste kolleger vil være et internationalt team, da vores Direktør også er ansvarlig for vores forretninger i Holland og Belgien. Du vil blive en del af et internationalt controlling team, hvor du udover dine danske kolleger også vil have kolleger i bl.a. Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Tjekkiet og Slovakiet.

I dit nye job som Controller i AIS Northern Europe, vil du sammen med vores Management assistent have ansvaret for præcis månedsrapportering, forecast, budget, risiko beregninger, mv. Du bliver sparringspartner til vor finansafdeling i vores hovedkvarter i Tyskland, hvor du i samarbejde med Management Assistent skal sikre at regnskabet i Danmark og Norge er korrekt.

 

Dine evner og personlighed

Vi forventer, at du har en teoretisk baggrund indenfor økonomistyring eller et par års erhvervserfaring fra et bogholderi / finans afdeling. Har du erfaring med SAP er det et plus, men ikke et krav.

Du har kendskab til processerne i en økonomiafdeling, og kan bidrage med støtte og support til afdelingslederne. Derudover skal du forvente 10-20 rejsedage pr år.

Du taler og skriver dansk og engelsk flydende.

Som person er du samarbejdsorienteret, udadvendt og omstillingsparat. Derudover har du gennemslagskraft, drive og kan stå fast i dine beslutninger. Du er kommunikerende, proaktiv og opsøgende i din tilgang til andre.

Du skal være løsningsorienteret og være i stand til at have meget på dit bord uden at miste fokus, selv i en til tider hektisk hverdag. Du er vedholdende og har forståelse for, at din rolle er at servicere forretningen.

Du må gerne være nysgerrig på IT systemer, data flows, budget afvigelser mv.

Du er en team player.

 

Om CompuGroup Medical

CompuGroup Medical er en af verdens førende leverandører af IT-løsninger til sundhedssektoren. Med en årlig omsætning på mere end 500 millioner €, er vores produkter designet til at supportere alle faglige og organisatoriske opgaver i lægepraksis, på apoteker og hospitaler. Vores mere end 8.000 højt kvalificerede ansatte servicerer mere end 1.6 mill. læger, fysioterapeuter, psykologer fra kontorer i 18 lande verden over.

 

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til jobs.denmark.dk@cgm.com, att. Karin Kuhlmann, så hurtigt som muligt. Vi holder løbende samtaler. For mere information omkring stillingen, kontakt Karin på +45 42142025. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Der er 1 ledig stilling, 37 timer