CGM Global
Vores produkter
Vi udvikler og leverer it-systemer til store dele af den danske sundhedssektor.
Se faggrupperne her
Størst i Danmark
CompuGroup Medical er den største leverandør af IT-systemer til primærsektoren i Danmark
Læs mere
Find ud af alt om visionen, missionen og de mennesker, der former CompuGroup Medical over hele verden.
Når klinikere og udviklere samarbejder tæt, bliver systemændringer ikke blot tekniske opgraderinger – de bliver konkrete forbedringer i hverdagen. Vores samarbejde med XMO Brugerforening er et stærkt eksempel på, hvordan brugerinddragelse skaber bedre løsninger, hurtigere eksekvering og større værdi i lægepraksis. Foreningen hjælper os med at beskrive, prioritere og teste de ændringer i XMO, som betyder mest for brugerne.
“Brugerinddragelse er ikke en formalitet; det er et vigtigst kompas. Når vi udvikler XMO sammen med klinikere, sikrer vi, at funktioner passer til virkelige arbejdsgange, styrker patientsikkerheden og sætter fokus på brugervenlighed i hverdagen,” siger Kjeld Gandrup, produktchef i CGM.
Dialogen med brugerne gør det lettere at omsætte behov til design og målrettet gennemtest, så forbedringer kan rulles ud med større sikkerhed og forudsigelighed. Det giver os som systemhus klarere prioriteringer og kortere vej fra idé til værdi, og klinikkerne oplever mere intuitive funktioner, bedre sammenhæng i forløb og hurtigere onboarding for nye medarbejdere.
“Vores kunder er med i hele processen – fra behovsbeskrivelse til pilot og implementering – Dermed bliver løsningerne både mere relevante og mere robuste. Vi udvikler ikke for brugerne, men med dem,” siger Henrik Aase Area Vice President for CGM i Skandinavien.
Inddragelsen er særlig vigtig i arbejdet med AI og digitale hjælpemidler. Klinisk kontekst og gennemsigtighed er afgørende, og her er brugerfeedback helt central. Sammen sikrer vi, at nye funktioner er forståelige, sporbare og sikkert integreret i praksis, så teknologien understøtter fagligheden – ikke omvendt.
XMO brugerforening afholder årsmøde den 5.–6. marts 2026 på Comwell Middelfart hvor de samler klinikere, oplægsholdere og vores eksperter om diskussioner, workshops og hands-on sessioner.
Hvis du vil vide mere om XMO brugerforening kan du besøge deres hjemmeside her: https://xmobruger.dk