CompuGroup Medical
Synchronizing Healthcare

Find ud af alt om visionen, missionen og de mennesker, der former CompuGroup Medical over hele verden.

Investor Relations
Eine Person tippt mit dem Finger auf ein Tablet-PC mit einer Investor-Relations-Präsentation
Job i CGM
CGM Global
Mehrere CGM-Flaggen

CGM sikrer digitale sundhedsløsninger på Spejdernes Lejr 2026

2. august 2026

XMO giver dig bedre overblik

CGM sikrer digitale sundhedsløsninger på Spejdernes Lejr 2026

I juli måned blev Spejdernes Lejr afholdt og forvandlede Hedeland ved Roskilde til en hel lille by med eget hospital, politi og brandberedskab. Mere end 30.000 spejdere deltog i lejren, og yderligere omkring 50.000 gæster lagde vejen forbi i løbet af ugen.

Når så mange aktive mennesker samles på ét sted, stiller det store krav til sundhedsfaglig organisering. CompuGroup Medical bidrog som teknisk sponsor med både IT-infrastruktur og patientjournalsystemet XMO til lejrens hospital og klinikker.

Det midlertidige sundhedsberedskab på Spejdernes Lejr bestod af omkring 50 læger og 90 øvrige sundhedsfaglige frivillige fra hele landet. For at kunne arbejde effektivt sammen – på tværs af forskellige faglige baggrunde og tilknytning til sundhedsvæsenet – var det afgørende med et fælles og driftssikkert system til håndtering af patientdata, medicinering og kommunikation med deltagernes egne læger.

Med XMO fik sundhedsteamet adgang til digitale journaler, overblik over behandlinger og mulighed for at dokumentere indsatsen, som var med til at sikre den sundhedsfaglige hjælp på lejren.

“Når spejderne opbygger et midlertidigt hospital til titusindvis af deltagere, skal deres digitale infrastruktur bare fungere. Vi har i år bygget en helt ny infrastruktur til dem ift. tidligere år. Vores fokus har været at sikre en stabil teknisk platform, så sundhedsteamet kan arbejde, med minimal undervisning og hurtig adgang til relevante oplysninger. Med XMO har spejderne haft et godt udgangspunkt for at give god behandling, pleje og omsorg, ” fortæller Asger Hvam, Team Leader Technical Service hos CompuGroup Medical.

Spejdernes Lejr er den største samling af børn og unge i Norden, og arrangementet hviler på et omfattende frivilligt engagement – både fra spejderne selv og fra de mange professionelle, der stiller deres kompetencer til rådighed. CGM ser det som en vigtig opgave at understøtte dette arbejde og vi er stolte over at kunne hjælpe spejderne i deres vigtige frivillige indsats.

Billede venligst udlånt af fotograf Per Therkildsen og Spejdernes Lejr.