Please enable Javascript!

07. august 2017, Aarhus

CGM støtter Danmarks største spejderlejr

CGM støtter Danmarks største spejderlejr med IT system og hardware, for at hjælpe spejderne med, at give den bedst mulige oplevelse til alle lejerens 40.000 deltagere.

I disse dage afvikles Spejdernes Lejr nær Sønderborg. Med over 40.000 deltagere fra 33 lande er lejren den største af sin art herhjemme. CGM har sponseret IT udstyr og software (XMO) til lejrhospitalet og de satellit-klinikker der er opstillet rundt om på lejeren.

XMO systemet bruges af lejeres frivillige personale al registrering omkring vagtplanlægning, ressourcebooking og selvfølgelig patientregistrering - selv diagnosekodningen. Alle der arbejder med XMO har fået undervisning i systemet og de har XMO superbrugere på stedet, der går rundt og hjælper deres kolleger med systemet.

Hospitalet er i sig selv ganske imponerende med 8 behandlingsrum, 4 sengeafsnit, brandsårsafdeling, venteværelse, reception og helikopter landingsplads. Hospitalet samt de 4-5 satellit-klinikker bemandes døgnet rundt af 48 læger og en kæmpe stab på over 200 sundhedsfaglige personer. Bl.a. almen praktiserende læger, kirurger, øjenlæger, anæstesilæger, fysioterapeuter og psykologer og et større antal sygeplejersker.

Mere end 500 personer besøger hver dag hospitalet eller en af klinikkerne med alt fra åndedrætsbesvær, insektstik i ansigtet, større og mindre stikskader fra knive og økser samt faldulykker.

Vi er stolte over igen i år, at støtte Spejdernes Lejr.